Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Netværksmøde: Affaldshåndtering og cirkulær økonomi

02/11/2017 @ 09:00 - 15:00

OBS: Der er ikke flere ledige pladser til arrangementet

Kom til netværksmøde om affaldshåndtering og cirkulær økonomi den 2. november i Spinderihallerne i Vejle som en del af Industriens Uge.

Som en del af Industrien Uge 2017 afholder Green Network netværksmøde om affald og cirkulær økonomi. Her kan du få inspiration til effektiv affaldshåndtering i din virksomhed og til mere cirkulære forretningsmodeller.

Cirkulær økonomi er blevet et populært begreb gennem de sidste par år. Vi ser det i flere og flere sammenhænge med anbefalinger, rapporter og diverse analyser. Men hvad skal der til for, at vi rent faktisk får danske virksomheder til at arbejde med det?

Første skridt kan i mange tilfælde være at kigge på virksomhedernes affald. Hvordan minimerer vi virksomhedernes mængde af affald, og hvordan får vi mere værdi ud af det affald, der trods alt er tilbage? Det er temaet for dette netværksmøde, hvor du kan komme og få inspiration og konkrete råd til, hvordan du kan øge værdien af dit affald og møde eventuelle nye samarbejdspartnere. Mød blandt andre:

  • LEGO, som vil fortælle om deres affaldshåndtering og politik på området

  • Stena Recycling A/S, som vil fortælle om, hvordan man som virksomhed kan øge værdien af ens affald

  • Daka Refood, som arbejder med hvordan madaffald kan recirkuleres så bæredygtigt og effektivt som muligt

Industriens Uge er arrangereret af Trekantområdet og bliver afholdt i Spinderihallerne i Vejle, som er unikke historiske industribygninger, der danner rammen for dette arrangement. I løbet af ugen sættes der fokus på fremtidens industri, herunder også nye forretningsmuligheder.

Hent det endelige program.

Praktiske oplysninger

Tid: 2. november 2017 kl. 9.00 – 15.00

Sted: Spinderihallerne, Spinderigade 11, 7100 Vejle

Deltagelse: Gratis for partnervirksomheder i Green Network. Prisen er 975 kr. pr. person for ikke-partnervirksomheder

Tilmelding

Der er ikke flere ledige pladser til arrangementet.

Detaljer

Dato:
02/11/2017
Tidspunkt:
09:00 - 15:00