I forbindelse med den påbegyndte genåbning efter C19s forstyrrelser af årets arrangementskalender, er vi nu klar med en opdateret kalender.
Mens nogle af forårets events viste sig umulige at gennemføre, har nogle af efterårets planlagte begivenheder måttet rykke til 2022 eller simpelthen blive ændret. Vi har efter bedste evne forsøgt at bibeholde de mest aktuelle emner for vores medlemmer, men har også tilføjet nogle nye og mere aktuelle. Klik på pdf’en for at se den opdaterede kalender og/eller læs nedenstående opsummering.
Arrangementskalender 2021

Vores særlige SBP-netværksmøde vil stadig omhandle den mere praktiske tilgang til Klimarapportering. Konkret vil vi bl.a. komme omkring GHG-beregningens håndværk og den medfølgende rapportering. For hvordan kommer man egentligt igang med udledningsberegninger, og hvordan får man dem ordentligt kommunikeret og sat i strategi?
Derudover holder vi et webinar d. 16. september med titlen Undgå at falde i de grønne fælder i din markedsføring. Her tager vi udgangspunkt i Forbrugerombudsmandens nye kvik-guide, der handler om miljømarkedsføring og hvornår man kan bruge hvilke grønne termer og visuelle virkemidler. Faciliteret af vores egen kommunikationskonsulent, Lea Nielsen, og Digital Marketing Manager hos Nordic Design Labs, Katrine Linnemann.
Netværksmødet om arbejdsglæde og bæredygtig ledelse. I kan deltage i det super interessante arrangement Arbejdsglæde gennem god og bæredygtig ledelse d. 23. november og lære mere om hvad der gør ledelse god, og hvordan man vedligeholder ledelse for at øge arbejdsglæden på kontoret.
D. 28. september holder Green Network i samarbejde med CSR Forum det engelsksprogede webinar “How to strategically bridge and systematically integrate CSR, Digitalization & Data,” samt webinarrækken Sustainability Reporting med titlerne “Sustainability reporting – a keydriver for strategy development” (d. 13. oktober), “How to navigate in the arena of sustainability reporting” (d. 4. november), og “Best practice & mega trends from CSR Prisen 2021” (d. 17. november). Formålet med disse webinarer er at skabe et tværfagligt perspektiv på CSR og bæredygtighedsrapportering, og i samarbejde med deltagerne finde og dele best practice og nye løsninger.
I samarbejde med CSR Forum afholdes også efterårets masterclass i cirkulær økonomi og bæredygtige forretningsmodeller, hvor du får en grundlæggende forståelse for cirkulær økonomi, samt handleanvisninger til hvordan man i egen organisation kan arbejde med cirkularitet baseret i best practice. Dette bliver afholdt af to omgange, d. 6. oktober og d. 10. november.
Endeligt har vi valgt at holde det Supplerende Arbejdsmiljøkursus om Positive KPI’er og måling af arbejdsmiljø d. 30. november.
Vi glæder os til at se jer – også til efteråret!