Læs Q&A om den nye certificering herunder:

1: Hvem henvender Sustainable Business Partner certifikatet sig til?

Certifikatet er udviklet til virksomheder, der vil udvikle sig og skabe forretning med en systematisk og målbar tilgang til CSR via e4 frameworket og samtidig sende et stærkt signal til sine væsentlige interessenter om, at man er en ansvarlig samarbejdspartner.

2. Hvorfor giver et certifikat mening?

Danske virksomheder mødes i stigende grad med krav om CSR dokumentation fra kunder og myndigheder, og har man ikke styr på sin CSR, kan det koste ordre. Selvom danske virksomheder er udpræget ansvarlige, så kan mange ikke dokumentere hvordan, når de bliver spurgt. Det har vi udviklet en løsning på, og certifikatet er deres bevis.

3. Hvad er e4 frameworket?

Det hedder e4 framework, fordi det arbejder med de fire bæredygtighedsspor, economy, ethics, environment og employment, og bygger på internationale guidelines og principper, som fx UN Global Compact.

Med e4 frameworket arbejder virksomheden forretningsdrevet med samfundsansvar. Dvs., at man arbejder med de emner i e4 frameworket, som er væsentlige for ens forretning og kerneinteressenter. Med e4 frameworket arbejder virksomheden ud fra en tilpasset CSR strategi og et CSR program med mål og handlingsplaner, der sikrer værdi for virksomheden, samfundet og kerneinteressenterne.

4. Hvad er CSR kapacitet?

Green Networks CSR kapacitetsmåling er et nyskabende redskab til at måle og vurdere en virksomheds evne til succesfuldt at integrere CSR i forretningen ift. e4 frameworket. Det gøres ved at måle på medarbejdernes holdning til væsentligheden af specifikke CSR-emner, deres viden om dem, samt deres intentioner og adfærd ift. dem. Kapacitetsmålingen giver dermed virksomheden nogle konkrete parametre at lede CSR arbejdet ud fra samt sikre den forretningsmæssige værdi.

5. Er certifikatet et krav for at være partner i Green Network?

Nej, slet ikke. Det er et tilbud til alle partnervirksomheder, som supplere de øvrige tilbud og muligheder i Green Network. Certifikatet afspejler de nye behov, som vores partnervirksomheder har.

6. Er CSR ikke forbeholdt store virksomheder?

Nej, slet ikke. Faktisk har de mindre og mellemstore virksomheder, som arbejder bevidst med forretningsdrevet samfundsansvar, ofte et stort innovations- og vækstpotentiale.