viima miljøpris

De Forenede Dampvaskerier A/S vandt onsdag aften CSR Environment Prize 2015 til CSR Awards 2015 i Vejle.

Årets vinder, De Forenede Dampvaskerier, er en af Danmarks største servicevirksomheder inden for vask og udlejning af tekstiler, og de vandt miljøprisen på baggrund af deres nyskabende og banebrydende rengøringssystem Viima.

Viima er et intelligent og bæredygtigt rengøringssystem som med afsæt i mikrofiber-teknologi er udviklet ud fra en unik type fibre med specielle egenskaber til brug i rengøringsopgaver.

Med Viima får man en kemikaliefri rengøring. Der bruges nemlig kun vand, og det skåner både miljøet og reducerer CO2 udledningen. Samtidig giver det også et mere skånsomt arbejdsmiljø for rengøringspersonale.

 ”Vi er meget glade og stolte over prisen. Det er den foreløbige kulmination på et udviklingsarbejde, hvor vi har fået bæredygtighed og samfundsansvar til at gå hånd i hånd med vækst af virksomheden”, siger Anders Thorgaard, adm. dir. i De Forenede Damvaskerier.

Juryen lagde i deres beslutning særligt vægt på den overbevisende dokumentation af Viimas effekt samt dét, at produktet har en positiv miljøpåvirkning på flere niveauer. Viima har ikke alene en positiv effekt på miljøet, men også på arbejdsmiljøet, hvor det reducerer belastningen for de mennesker, som bruger det hver dag. Herudover er det et innovativt og skalerbart produkt som virksomheden hele tiden videreudvikler på.

Vejle Kommune og Green Network overrakte prisen

Borgmester i Vejle Kommune, Arne Sigtenbjerggaard, uddelte sammen med Green Networks bestyrelsesformand, Peter Skou, miljøprisen.

Selvom vi i Green Network er vokset fra at være et rent miljønetværk, til at arbejde både nationalt og internationalt med hele den brede CSR-agenda, holder vi stadig godt fast i vores gamle dyder. Derfor er vi rigtig glade for, at vi i år fik lov at uddele årets miljøpris, som uddeles til en virksomhed, der har skabt en effektfuld og nyskabende miljøløsning, ” siger Peter Skou.

Se uddelingen af prisen fra CSR Awards i videoen neden for:

Læs mere om rengøringssystemet Viima: Her