images (8)1. januar 2016 trådte nye AMO-regler i kraft, hvilket betyder at Arbejdstilsynet nu sætter ekstra fokus på den supplerende uddannelse til arbejdsmiljøgrupperne. En evaluering af reglerne for arbejdsmiljøorganisationen (AMO) viser nemlig, at for få medlemmer får tilbudt og tager imod tilbuddet om supplerende uddannelse.

De nye regler betyder bl.a., at AMO i højere grad skal bidrage, når der i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal lægges planer for supplerende uddannelse og kompetenceudvikling. Reglerne betyder også, at arbejdsgiverens tilbud om supplerende uddannelse til AMO’s medlemmer skal kunne dokumenteres over for Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet håndhæver de nye regler i forbindelse med tilsyn af arbejdsmiljøproblemer. Læs mere om reglerne her.

Få den lovpligtige efteruddannelse hos Green Network

Green Network er klar med en stribe supplerende arbejdsmiljøkurser, som klæder dig og din organisation på til at skabe et sundt og produktivt arbejdsmiljø i din virksomhed. Alle efteruddannelser er som altid gratis for medlemmer.

Se dine muligheder for efteruddannelse her:

11. februar: Seminar om arbejdsmiljøledelse

14. april: Seminar om psykisk arbejdsmiljø og trivsel

19. maj: Introduktionskursus til intern audit

8. september: Seminar om konflikthåndtering

3. november: Seminar om opbygning af en god sikkerhedskultur