
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Rabat: Responsible Food – konference om ansvarlighed og fødevarer
26/11/2015 @ 09:00 - 17:30
Fra økologi til madspild, fra børnearbejde til sunde madvaner. Responsible Food konferencen 2015 præsenterer nogle af de mange banebrydende tiltag, der gøres for at fremme sunde og ansvarlige fødevarer. Mød bl.a. Green Networks medlem, Daka Refood, som præsenterer deres Refood koncept, hvor madspild omdannes til god energi.
Konferencens omdrejningspunkt er tre markedsområder i fødevareforsyningskæden – Oprindelse, Forarbejdning og Forbrug og overskud – og det er primært aktører inden for disse områder, der står på podiet denne dag.
Konferencen afholdes i et bredt samarbejde mellem 20 års jubilaren Fairtrade Mærket, København Universitets Sustainability Science Center, DTU Fødevareinstituttet og CSR LINK, som er initiativtager til arrangementet.
Daka Refood sætter fuld skrald på grøn energi
På konferencen er Daka ReFood, som er et af forretningsområderne i Daka Denmark A/S, vært ved seminariet ”Fra fødevare til energi”, hvor de vil fortælle om deres tilgang til madspild og madaffald.
Hos Daka Refood har man nemlig genanvendelse helt inde i DNA’et, og virksomheden har stor succes med at se muligheder for grøn energiproduktion, hvor andre i stedet ser møg og affald. Det er netop denne genbrugsvinkel, som Daka anlægger i deres seminar, hvor de bl.a. også vil fortælle om gode cases fra deres ”leverandører” af madspild.
Få 20 % medlemsrabat med Green Network:
Green Network samarbejder med CSR LINK, der står bag Responsible Food konferencen 2015, og derfor kan vi tilbyde 20 % rabat til alle medlemmer, som deltager via Green Network. Når du tilmelder dig, skal du blot notere rabatkoden ”Green Network” i kommentarfeltet for at modtage rabatten.
Program:
9.00: Registrering – arrangementet begynder
9.30: Introduktion – Chefkonsulent Anders Permin, Afdeling for Innovation og Sektorudvikling, DTU
9.40: Gæstetaler – Anja Philip, formand, Forbrugerrådet TÆNK
10.15: Paneldebat – Dagsordener for ansvarlighed
11.00: Pause – Netværk og markedsplads
11.30: Sideløbende seminarer
12.30: Frokost – Netværk, markedsplads og vidensudveksling
13.30: Virksomhedernes tilgang – 3 cases
14.40: Kaffepause – Netværk, markedsplads og vidensudveksling
15.15: Sideløbende seminarer
16.15: Benstræk – Tilbage til konferencesalen
16.20: Gæstetaler – CSR, innovation og den nye madforbruger
Frank Sejersen, associeret professor, Københavns Universitet – Food Matters16.40: Afslutning –Tak for i dag og reception
17:30: Slut.
Læs mere om programmet og de forskellige sideløbende seminarer her.
Målgruppe:
Responsible Food er for alle aktører inden for fødevaresektoren og interessenter til sektoren i øvrigt – virksomheder, videncentre, myndigheder, brancheorganisationer, NGO’er og andre, som kan påvirke og skubbe på for mere ansvarlighed i forsyningskæden for fødevarer.
Tid og sted:
Den 26. november 2015 i Festauditoriet, Natur & Biovidenskabelig Fakultet, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C.
Pris:
995 kr. ekskl. moms. Medlemmer af Green Network tilbydes 20% rabat ved brug af rabatkoden “Green Network”. Noteres i kommentarfeltet.
Kontakt:
Jens Prebensen, jp@csr-link.dk el. tlf. 51 94 08 44.
Tilmeldingsfrist:
Tilmelding senest den 25. november 2015.
Tilmelding:
Tilmeld dig til konferencen her. Husk at angive rabatkoden ”Green Network” i kommentarfeltet.