Green Network vil styrke sin position i markedet og arbejde strategisk og udviklingsorienteret med sin marketingsindsats. Vi søger derfor en kreativ, selvstændig og engageret praktikant, som er under uddannelse indenfor kommunikation eller marketing, gerne med fokus på digitale løsninger – samt interesse for bæredygtighed og CSR.

Vil du gerne kombinere erfaring med marketing, it og kommunikation indenfor bæredygtighed og CSR? Sætter du pris på en meningsfyldt praktikperiode med mulighed for stort ansvar og at bidrage til vigtige marketing- og kommunikationsopgaver, samtidigt med du lærer en masse? Ønsker du at arbejde i et konsulenthus, kursusvirksomhed og netværk, som styrker virksomheders arbejde med bæredygtighed og CSR?

Så er praktik hos Green Network måske noget for dig. Som praktikant vil du komme til at indgå i et team bestående af 3 medarbejdere. Du vil få arbejdsplads på vores behagelige kontor på Vejle Stadion, tæt på banegård, motorvej og busstation. Vi er en virksomhed, hvor man hurtigt får ansvar og kan strukturere sine opgaver selvstændigt og vi forventer, at du er proaktiv i din måde at arbejde på.

Tiltrædelse 1. september eller efter nærmere aftale.

Du vil komme til at arbejde med: 

• Hjælpe med udvikling af strategisk digital marketingsindsats 

• Forfatte tekstmateriale til hjemmeside, arrangementer og pressen

• Opdatere virksomhedens hjemmeside (for nuværende i WordPress)

• Produktion af indhold til månedligt nyhedsbrev (MailChimp)

• Forfatte tekst og opdatere virksomhedens sociale medier (primært LinkedIn)

• At sætte web-formularer op i WordPress, herunder hjælpe med styre begivenheder, ny heder m.m.

• Producere case-historier fra vores netværk af 130 virksomheder

Hvis interessen og potentialet er der, vil du også få hands-on erfaring med: 

– Design og specifikation af strategiske udviklingsopgaver inden for marketing, herunder også teknisk arbejde med udvikling af en platform for vores partnervirksom heder

– Assistance på rådgivningsprojekter inden for CSR

Praktikforløbet vil give dig nyttig viden og erfaring, som vil kunne bruges i et fremtidigt job inden for kommunikation og CSR-området.

Vi forventer at du: 

• Studerer på en relevant videregående uddannelse f.eks. marketing, kommunikation, it, eller lign.

• Har afsluttet min. første år af dit studie

• Kan skrive indlæg, så læserne forstår, hvad vi arbejder med 

• Har kompetencer i  WordPress, Mailchimp og Google Analytics 

• Er struktureret og har styr på detaljerne, når du løser en opgave 

• Har interesse for CSR-området og bæredygtighed i virksomheder

Ansøgningsfrist er fredag d. 6. marts. Vi indkalder til samtaler hurtigst derefter. 

Send din ansøgning samt CV til info@greennetwork.dk

Om Green Network

Green Network A/S er et CSR-videns- og træningscenter, der arbejder for at fremme bæredygtig udvikling og vækst hos vores partnervirksomheder.

I mere end 25 år har vi inspireret og udviklet virksomhedernes måde at tænke forretning på og banet vejen for nye forretningsmuligheder gennem arbejdet med samfundsansvar (CSR).

Green Network er i dag en af Danmarks førende udbydere af viden, udvikling og træning i CSR- og bæredygtighedsprocesser hos danske virksomheder.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål omkring jobbet kan du kontakte Partneransvarlig og CSR Rådgiver Kasper Schmidt på 29 85 27 14 eller ks@greennetwork.dk