cirkulær økonomiCirkulær Økonomi rummer et stort potentiale for vækst, arbejdspladser og nye, innovative forretningsmodeller i danske virksomheder. Der er en dokumenteret, økonomisk ide i disciplinen for virksomhederne. Udfordringen for mange er dog at gøre området praksisnært og nemt at komme i gang med. Det vil Green Network understøtte med viden, kompetencer og værktøjer, så virksomhederne får nemmere ved at skabe forretning med cirkulær omstilling.

Erhvervsdelegation på Trademission i Holland
For at samle inspiration til virksomhedsrettede initiativer deltog Green Network sammen med Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Dansk Industri og Lendager Group i dette års Trademission i Holland. Her har man nemlig igangsat mange forskellige initiativer på området. Bl.a. har man lavet større internationale udstillinger med hollandske, cirkulære forretningsmodeller og produkter, der fungerer som showcase for foregangsvirksomhederne på området.

Nu og i fremtiden vil Green Network have fokus på, hvordan vi kan hjælpe virksomhederne med en cirkulær omstilling. Vi har og vil have fokus på at formidle viden og værktøjer på området og samtidigt skabe rammerne for dialog. Gode vilkår for at skabe omstilling i virksomhederne kræver nemlig samarbejde på tværs.

Temamøder i Green Network

Af samme årsag har vi netop afholdt en temadag i samarbejde med Dansk Industri og groNet om forretningspotentialet i cirkulær økonomi i danske virksomheder – og flere vil komme til. Samtidigt har vi været vært ved et dialogmøde om potentialet for et nationalt center for cirkulær økonomi, hvor organisationer, virksomheder og repræsentanter fra det offentlige deltog.

Opfordring!

Vi opfordrer hermed danske virksomheder til dialog og samarbejde med Green Network om at løfte disciplinen til praksisniveau. Tiden er moden til at stoppe diskussionen om, hvorfor Cirkulær Økonomi giver mening for virksomhederne. Nu handler det om, hvordan vi anvender disciplinen og skaber forretning med cirkulær økonomi.

I løbet af foråret lancerer vi en række inspirationsforedrag, workshops og rådgivningspakker med henblik på at støtte virksomhederne i arbejdet med Cirkulær Økonomi.

Har dette vagt din interesse, så grib muligheden for en konstruktiv dialog med Green Network om at sætte gang i omstillingen til Cirkulær Økonomi. Det er ikke så firkantet, som man skulle tro. Kontakt os, og lad os tage en dialog om, hvordan I kommer godt i gang eller videre.

Mette Røy Kristensen
Ansvarlig for Cirkulær Økonomi & CSR rådgiver

Mail: mrk@greennetwork.dk

Tlf.: (+45) 30 15 38 50

 

Læs også: Forretningsudvikling med cirkulær økonomi