Pga. den nuværende Covid-19 situation har vi besluttet at udskyde deadline for aflevering af Miljø- og Arbejdsmiljørapporter til onsdag d. 15. maj, for at sikre at vores partnervirksomheder får maksimal værdi ud af rapporteringen.

Alle Green Networks medlemmer har som en del af medlemsskabet adgang til vores miljø- og arbejdsmiljørapport skabeloner. Skabelonerne er bygget op efter de relevante ISO standarder og op til 80% af rapporten vil kunne overføres direkte, hvis man i fremtiden ønsker at opgradere til ISO.

Når rapporten er skrevet godkendes den af vores eksternt tilknyttede konsulent og virksomheden vil modtage et diplom, som kan bruges som alternativ til ISO certificeringer eller lign. ved afgivelse af tilbud.

Vi glæder os meget til at læse rapporterne igennem og til at komme ud med diplomer senere på året.