D. 30. april og d. 31 oktober 2019 er der deadline for aflevering af miljø- og arbejdsmiljøredegørelser. 

 

Har jeres virksomhed i løbet af året udarbejdet en miljø- eller arbejdsmiljøredegørelse efter Green Networks manual, kan I indlevere denne til Green Network og få den vurderet og godkendt af vores konsulenter. Har I brug for sparring i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen, så kontakt os endelig via info@greennetwork.dk.

 

Lancering af nye manualer til miljø- og arbejdsmiljørapporter

Vi gør opmærksom på, at vi den 29. januar udsender nye skabeloner og manualer til udarbejdelse af redegørelserne, hvor vi afskaffer de mange bilag og introducerer en mere fyldig skabelon. Derudover kommer vi nu endnu nærmere ISO standarderne ved at følge nogle af de nye elementer, der er blevet introduceret heri. Det gælder både for miljø og arbejdsmiljø.

Det er valgfrit i hele 2019 om man benytter sig af de nye eller gamle skabeloner, der skal blot gøres opmærksom på, hvilken udgave man udarbejder redegørelsen efter.

Hvis du gerne vil høre mere om de nye manualer og skabeloner kan du tilmelde dig lanceringen d. 29. januar. Her vil vi præsentere mere om indholdet og nyheder i de nye manualer, ligesom det vil være muligt at stille spørgsmål.

 

Diplom

Efter godkendelse af redegørelsen vil I modtage et diplom som bevis på, at I gør en ekstra indsats for at udvise samfundsansvar, som er godkendt af Green Networks manualer. I har mulighed for at modtage et indrammet diplom og et flag. Dette kan I få ved at arrangere et besøg og en overrækkelse ude på jeres virksomhed en dag, der passer jer. Der kan også fremsendes et elektronisk diplom pr. mail, som I kan benytte.

 

Vi vil gerne bede om en tilkendegivelse på hvorvidt I ønsker overrækkelse, når I indsender jeres redegørelse. Redegørelserne bedes indsendt til info@greennetwork.dk inden deadline d. 30. april.

 

Tøv endelig ikke med at tage kontakt ved eventuelle spørgsmål. Spørgsmål henvendes til Kasper Schmidt på mail ks@greennetwork.dk eller telefon (+45) 29 85 27 14.