Green Network har pr. 1. marts indgået partnerskab med en af Danmarks mest erfarne rådgivere og videnspersoner på CSR området, Lars Konggaard. Sammen mønstrer vi et erfarent rådgiverkorps med 7 CSR profiler, der står klar med landets skarpeste rådgivningstilbud.

Green Networks ambition er at skabe et CSR hus, som giver nem adgang til at opbygge de rette CSR kompetencer og sikre kvaliteten i indsatsen for de mange tilknyttede partnervirksomheder, store som små. Samarbejdet med Lars Konggaard er ifølge Kenneth Hald Jensen, adm. direktør i Green Network, et vigtigt skridt på vejen.

” Green Network vokser stødt med virksomhedernes stigende fokus på CSR, og derfor er vi utrolig glade for at have en kapacitet som Lars Konggaard med på holdet. Sammen har vi uden tvivl landets skarpeste rådgivningstilbud, og vi glæder os til at løse en masse spændende opgaver sammen med Lars. Vi håber, at vores mange partnervirksomheder vil drage stor nytte af samarbejdet, ” fortæller Kenneth Hald Jensen, adm. direktør i Green Network.

Lars Konggaard har i over tyve år arbejdet med rådgivning inden for forretningsstrategi, CSR og bæredygtighed i ledende stillinger. Lars er bl.a. tidligere Director hos KPMG Climate Change & Sustainability fra 2014-2016 og har før det haft en tilsvarende stilling hos Deloitte Sustainability siden 2009.

Lars Konggaards erfaring stammer fra en rådgivningskarriere, hvor han har ledet kundeprojekter inden for:

  • CSR- og bæredygtighedsstrategi, implementering og effektmåling
  • Forretningsstrategi og forandringsledelse
  • Ansvarlig leverandørstyring
  • Identifikation og styring af CSR-risici og –muligheder
  • CSR-rapportering og revisorerklæringer på CSR-rapporter
  • Anskaffelse og implementering af IT-systemer til CSR-data
  • Forretningsorienteret risikostyring
  • Projektledelse og projektprogramledelse
  • Anskaffelse og implementering af ERP-systemer

Lars Konggaard er i dag selvstændig og driver virksomheden CSR-rådgivning.dk. Samarbejdet med Green Network betyder, at både Lars og Green Network kan løse flere og større opgaver for virksomheder i hele Danmark.

Vi supplerer hinanden rigtig godt. Men vigtigst af alt så deler Green Networks medarbejdere og jeg samme syn på CSR som forretningsdisciplin, og vi har samme konkrete og jordnære tilgang til at støtte virksomhederne i at sikre den rette kvalitet i deres CSR arbejde, ” siger Lars Konggaard.

Green Network A/S har hovedkontor i Vejle, mens de 150 tilknyttede partnervirksomheder fordeler sig i hele Danmark. CSR-rådgivning.dk har hovedkontor i Hørsholm, nord for København.

Kontakt Green Network for mere information.