Hos Green Network er vi klar til endnu et år med endnu mere fokus på værdiskabelse via bæredygtighed og verdensmål, for alle vores partnere.

Vi har derfor udvidet holdet med en ny kollega, Christian Christensen som tilbage i foråret 2018 var i virksomhedspraktik hos os. Siden da har han arbejdet på Region Midtjyllands EU Kontor i Bruxelles, hvor hans ansvarsområder bl.a. var internationale partnerskaber og bæredygtighedsprojekter.

Christian kommer bl.a. til at arbejde med kommunikation og vores partnernetværk, og som han selv siger: “I Bruxelles blev det virkelig tydeligt for mig hvor meget bæredygtighed og FN’s verdensmål allerede betyder for virksomheder i både Danmark og resten af Europa. Derfor glæder jeg mig til at bruge de erfaringer jeg har gjort mig omkring forretningsudvikling og udnyttelse af partnerskaber, her på hjemmebane, og til at lære endnu mere om hvordan vores partnervirksomheder arbejder med bæredygtighed.”