lf-services2LF Services ser social ansvarlighed i forhold til medarbejderne som et stigende behov og en mulighed for at adskille sig i konkurrencen med andre vikarbureauer

Social ansvarlighed er ofte et krav, hvis en entreprenør vil gøre sig forhåbninger om at få og udføre opgaver, særligt for det offentlige. Det gælder også i forhold til medarbejderne på byggepladsen. Derfor har vikarbureauet LF Services tænkt social ansvarlighed som en integreret del af forretningen fra dag 1.

“Vi har startet LF Services med det motto, at glade køer giver mest mælk. Det betyder, at vi tager alle grupper af folk ind, for vi har fundet ud af, at tror vi bare en lille smule på dem, og giver vi dem en lille smule ansvar, så vokser de faktisk helt vildt med opgaven. Samtidig er det med til at differentiere os fra vores konkurrenter”, siger Henriette Fjord Klement, adm. direktør i LF Services.

Stor erfaring med CSR

LF Services blev etableret i starten af 2016 og er et søsterselskab til vagtselskabet LF Vagt, der løser en række opgaver indenfor vagt og sikkerhed. LF Vagt har i mange år praktiseret forretningsfokuseret samfundsansvar eller Corporate Social Responsibility (CSR), og har i den forbindelse opbygget stor erfaring med inkludering af udsatte grupper på arbejdsmarkedet samt udviklet særlige sikkerhedsydelser tilpasset det sociale område. En viden som i høj grad kommer LF Services til gode.

“I LF Vagt har vi for eksempel en hel del ordblinde, som tidligere har været meget nervøse, fordi de var usikre på, om de kunne varetage et arbejde. Men de her folk husker simpelthen bedre end, jeg ved ikke hvad. Så vi prøver at bruge de kompetencer, de har, og også italesætte det over for dem ved at sige; jeg er da ligeglad med, at du ikke kan læse en kæmpe, lang rapport, men jeg har brug, at du husker, at hvis den samme lastbilchauffør glemmer sikkerhedsreglerne på pladsen tre gange i træk, så skal han indberettes”, fortæller Henriette Fjord Klement.

Opfylder sociale klausuler

De CSR-erfaringer som LF Vagt har omkring vilkår, procedurer og arbejdsgange på byggepladser overalt i Danmark har været afgørende for etableringen af LF Services.

– “Erfaringerne fra LF Vagt har gjort det klart for os, at der er brug for et vikarbureau, der er i stand til at udvide begrebet vikarservice til også at omfatte opfyldelsen af sociale klausuler, og at vi kan lige så godt kan gøre det rigtigt ved at tænke CSR ind fra starten”, forklarer Henriette Fjord Klement.

 

Læs også:

Ansvarlighed banede vejen for kæmpeordre

Bliv Sustainable Business Partner