Green Network tilbyder nu også den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

Som noget nyt har alle vores partnervirksomheder nu mulighed for at sende deres arbejdsmiljørepræsentanter på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse til en favorabel pris hos Green Network.

Green Network har indgået samarbejde med ArbejdsmiljøBasen ApS og kan derfor ud over de supplerende arbejdsmiljøuddannelser nu også tilbyde den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Vi afholder i 2018 Arbejdsmiljøuddannelsen af to omgange i 2018. Uddannelsen består af i alt 3-dages kursus fordelt over to uger.

Det første kursus bliver afholdt den 13.-14. august og 30. august i Vejle i Green Networks lokaler. Alle dage fra 8.00-16.00.

Prisen på arbejdsmiljøuddannelsen ligger normalt på 4500 kr., men som partnervirksomhed får du uddannelsen til 4000 kr. pr. deltager.

Læs mere om arbejdsmiljøuddannelsen og tilmeld dig her.

 

Om ArbejdsmiljøBasen Aps

Det er indehaver af ArbejdsmiljøBasen Aps Peter Guldager, der står for afviklingen af uddannelsen. Peter har mere end 16 års erfaring med arbejdsmiljørådgivning og -undervisning.

Han er oprindelig uddannet fysioterapeut og har tidligere været ansat i Arbejdstilsynet fra 2001 til 2009 som tilsynsførende.

Peter blev i 2010 selvstændig arbejdsmiljørådgiver og -underviser, hvor han blandt andet har været tilknyttet Bureau Veritas som Lead Auditer på OHSAS 18001.

Peter har med andre ord en meget bred brancheerfaring og meget stor erfaring indenfor blandt andet ulykkesforebyggelse, kemihåndtering, arbejdsmiljøledelse, ergonomi og psykisk arbejdsmiljø og vi er i Green Network glade for at kunne indgå dette samarbejde.