Afrikakurven – firmajulegaven der gør en forskel! 

 

Sommerens hedebølger har efterhånden sluppet deres tag i Danmark og vi længes mod køligere dage. Snart melder efteråret sin ankomst og dermed også de første julefornemmelser.

Julen er hjerternes fest, og med julen byder sig også muligheden for at hjælpe dem, der har brug for det. Hos Green Network tilbyder vi nu som en ekstra mulighed for vores partnere en firmajulegave, som både smager godt og gør godt for udsatte mennesker i Afrika. Som partner hos Green Network kan du opnå 13% rabat på Afrikakurven ved bestilling af minimum 25 stk. Den håndflettede kurv indeholder økologisk vin, gourmetkaffe og chokolade, som alt sammen gør en forskel for udsatte mennesker i Ghana, Kenya og Sydafrika.

 

Nyt samarbejde

Green Network har indgået et samarbejde med NGUVU, der står bag Afrikakurven. Det betyder, at vi kan tilbyde vores partnere 13% rabat på firmajulegaven, der støtter op om samfundsansvar.

Hos Green Network arbejder vi aktivt med samfundsansvar med fokus på FN’s Verdensmål, hvorfor samarbejdet mellem Green Network og NGUVU byder på spændende muligheder. Udover at gøre godt for udsatte mennesker i Afrika, støtter Afrikakurven også aktivt op om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

 

Støt op om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling

 Når din virksomhed køber Afrikakurven, støtter I aktivt op om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Herunder er det specifikt mål 1 ”Afskaf fattigdom”, mål 4 ”Kvalitetsuddannelse”, mål 5 ”Ligestilling mellem kønnene”, mål 6 ”Rent vand og sanitet” og mål 8 ”Anstændige jobs og økonomisk vækst”.

 

Med Afrikakurven følger en kommunikationspakke i form af artikler, cases, videoer og billeder, der viser, hvordan I støtter op om verdensmålene og hvilken konkret forskel, I bidrager til i Afrika. Kommunikationen kan I bruge til at skabe ekstra engagement blandt medarbejderne op til jul.

 

 

Afrikakurven

Selve kurven designet af Pernille Bülow og det er enlige mødre i Ghana, der laver den. Gourmetkaffen er med til at sikre kvindelige småbønder i Kenya en ordentlig løn
og faglig udvikling og sikrer ydermere, at kvindernes børn får betalt skolegang. Stofposen rundt om kaffen fremstilles af kvinder i Nairobis slum. Den lækre chokolade skaber jobs i Sydafrika, mens den økologiske vin styrker bønder i Sydafrika og står bag drikkevandsprojekter.

Se hvad det betyder for kaffebonden Naome at være med i gavekonceptet: https://www.youtube.com/watch?v=CNKP3muZScA

 

Firmajulegaven består af:

–       1 unik kurv af elefantgræs

–       1 økologisk rødvin

–       1 pose chokoladebrud á 100 g.

–       1 pose nødder med chokolade á 100 g.

–       1 marcipanhjerte med chokolade á 60 g.

–       1 pose gourmetkaffe fra Kenya á 250 g. inkl. en farverig stofpose fremstillet af kvinder i Nairobis slum

–       Et kort der beskriver den forskel, I bidrager til i Afrika

 

 

 

 

 

 

 

Prisen for Green Network partnere er 260 kr. + moms ved bestilling af minimum 25 Afrikakurve. Normalprisen er 300 kr. + moms.

 

Bestilling skal ske inden d. 5. oktober 2018. Prisen er eksklusiv levering.

 

Ønsker du at bestille Afrikakurven som dette års firmajulegave, eller har du spørgsmål til det samfundsansvarlige gavekoncept, så skriv til kontakt@nguvu.dk. Husk at oplyse, om du er partner hos Green Network. Yderligere information om kurven kan findes på www.afrikakurven.dk.