Vil du gerne kombinere din viden indenfor marketing, kommunikation og IT med hands-on erfaring indenfor bæredygtighed og CSR? Kunne du tænke dig at arbejde i et konsulenthus, kursusvirksomhed og netværk, som styrker virksomheders arbejde med bæredygtighed, CSR og FN’s Verdensmål? Så er en praktik hos Green Network i Vejle noget for dig!


Til foråret 2021
søger vi en praktikant, som brænder for bæredygtighed, kommunikation og samfundsansvar. Som praktikant bliver du en del at et team på 3 personer, og vil være med til at bidrage til vigtige marketings- og kommunikationsopgaver på lige fod med de andre.

Du vil få din egen arbejdsplads på vores kontor med udsigt til Vejle Stadion og skov, tæt på banegård, motorvej og busstation. Vi er en virksomhed med højt til loftet, hvor man hurtigt får ansvar og kan strukturere sine opgaver selvstændigt og vi forventer, at du er proaktiv i din måde at arbejde på.

 

Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • Kommunikationsopgaver, herunder udarbejdelse af tekst materiale til hjemmeside, arrangementer og pressen
  • Opdatering og tekstforfatning til de sociale medier og vores nyhedsbrev
  • Planlægning af kommunikation op til events og arrangementer
  • At sætte web-formularer op i WordPress, herunder hjælpe med at styre begivenheder, nyheder m.m.
  • Producere case-historier fra vores netværk af 130 virksomheder
  • Researche, analysere og kontakte relevante virksomheder mhp. salg
  • Vidensdeling og research

 

Et praktikforløb hos os vil give dig nyttig viden, erfaring og netværk, som vil kunne bruges i et fremtidigt job inden for kommunikation og CSR-området.

 

Om dig

Vi forestiller os at du…

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse indenfor f.eks. marketing, kommunikation, IT eller lign.
  • Skal i praktik i foråret 2021
  • Har erfaring indenfor CSR, vil være et plus, men det vigtigste er, at du har interessen
  • Har gode kommunikative evner
  • Kendskab til WordPress, Mailchimp og Google Analytics, er en fordel, men ikke et krav
  • Er struktureret og pligtopfyldende. Du har styr på detaljerne, når du løser en opgave og kan overholde deadlines

 

Opstart: primo februar 2021

Ophold: min. 12 uger (3-5 mdr.), gerne længere

Arbejdstid: ca. 30-37 timer pr. uge – med hensyn til dine studier

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er tirsdag d 1. december. Vi indkalder til samtaler hurtigst derefter.

Send din ansøgning samt CV til info@greennetwork.dk

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål omkring praktik hos os, kan du kontakte vores Partneransvarlig og CSR Rådgiver Christian Christensen på 60 98 28 81 eller cc@greennetwork.dk

 

Om Green Network

Green Network A/S er et CSR-videns- og træningscenter, der arbejder for at fremme bæredygtig udvikling og vækst hos vores partnervirksomheder.

I mere end 25 år har vi inspireret og udviklet virksomhedernes måde at tænke forretning på og banet vejen for nye forretningsmuligheder gennem arbejdet med samfundsansvar (CSR).

Green Network er i dag en af Danmarks førende udbydere af viden, udvikling og træning i CSR- og bæredygtighedsprocesser hos danske virksomheder.