Ikke-finansiel rapportering spiller en stadigt større rolle for virksomheder i Danmark og resten af EU. Der stilles nemlig flere krav ved siden af prisen og kvalitet, når ordrer skal forhandles og udbud bliver udarbejdet. Kravene til hvad virksomheder skal kunne rapportere på lægges fast på EU-niveau i Direktivet for Ikke-finansiel Rapportering , i Danmark indført som §99a i Årsregnskabsloven.

 

Direktivet for Ikke-finansiel Rapportering står overfor en opdatering som skal tage højde for de erfaringer, man har gjort sig siden indførslen i 2017, og nye politiske prioriteter som virksomheder kommer til at møde i de kommende år. I foråret 2020 inviterede EU-kommissionen derfor til offentlig høring af et nyt udkast.

Green Network præsenterer her de mest fremtrædende tendenser og ønsker fra virksomheder til EU Kommissionens høring, baseret på CSR Europes opsummering af svarene fra mere end 580 organisationer. Vi gennemgår også hvorfor det betyder noget for SMV’er i Danmark.

 

Det mener virksomhederne:

De vigtigste tendenser i svarene til EU Kommissionens høring kan opsummeres i 5 punkter:

 

1. Højere kvalitet og sammenlignelighed i rapporteret information

Al begyndelse er svær og siden indførslen af det første direktiv i 2014, har det ikke skortet på forskellige tilgange til hvad og hvordan, man rapporterede. Det har ført til, at 71% af de adspurgte aktører mener, at man ikke kan sammenligne virksomhederne, 60% at dataene ikke er ’reliable’ og 57% mener, at de rapporterede data er direkte irrelevante. Ydermere mener de fleste respondenter, at kravene om rapportering også skal udvides til at dække virksomhedernes forsyningskæder, ’governance’ og de faktorer som inkluderes i den nye EU Taksonomi for bæredygtige investeringer.  Vil man have inspiration og til at sikre kvalitet og sammenlignelighed i rapportering kan man se på anbefalingerne fra EU’s Task Force on Climate Related Financial Disclosures (TCFD) som allerede er offentlige, eller på eksempelvis GRI-standarden.

 

2. Virksomheder vil bruge én fælles rapporteringsstandard

82% af de adspurgte mener, at der skal indføres én obligatorisk fælles standard for rapportering. Her anses GRI-standarden for den som dækker bedst, specielt i en kombination med anbefalingerne fra TCFD.

 

3. Virksomheder bør offentliggøre deres materiality/væsentlighedsanalyse

Når virksomheder beslutter hvad de rapporterer på, gøres dette ofte ud fra en vurdering af faktorens væsentlighed for forretningen. Begrebet væsentlighed specificeres i det nye udkast og 72% af de adspurgte mener, at virksomhedernes væsentlighedsprioritering også skal offentliggøres. Dette skal blandt andet hjælpe til at langsigtede risici, som eks. klimaændringer kan sammenholdes med finansiel væsentlighed, så kortsigtede investeringer med stort impact undgås.

 

4. Hårdere krav til auditering – uden at hæve rapporteringsbyrden

78% af de adspurgte mener, at stærkere og mere standardiseret auditering er en nødvendighed for at sikre kvalitet og bredt optag. Flere steder nævnes ISAE3000-standarden som et godt udgangspunkt. Dog må dette ikke blive en yderligere udgift eller bureaukratisk byrde.

 

5. Både finansielle og ikke-finansielle oplysninger i samme rapport + digital adgang

Slutteligt mener lidt over halvdelen af respondenterne, at de rapporterede ikke-finansielle oplysninger skal offentliggøres i samme rapport som de finansielle. For ofte viser oplysningerne sig nemlig svære at finde, samtidig med at de kan opfattes som værende mindre vigtige. Udfordringen bliver her måske at kunne kommunikere sine ikke-finansielle resultater effektivt. Derudover mener mange, at en samlet digital platform på eks. Europæisk plan vil lette arbejdet med at sammenligne data.

Som afrunding, bør specielt SMV’er bide mærke i, at der udover de lovmæssige krav som virksomheder rapporterer efter, også er masser af individuelle krav fra rating bureauer, dataleverandører og civilsamfundet. Mange af de adspurgte har svært ved at få de nødvendige data fra deres partnere og leverandører. Det betyder bl.a. at der er stor forvirring om relevans og at arbejdet med rapportering derfor ikke nødvendigvis giver forretningsmæssige fordele. Her kan man som aktiv medspiller med orden i sine data og rapportering altså levere ekstra værdi til sine forretningspartnere.

 

Men hvad betyder det overhovedet for min virksomhed?

I Danmark er direktivet allerede implementeret som §99a i Årsregnskabsloven, som gælder virksomheder i regnskabsklasse D og store C, så hvad betyder det overhovedet for den store gruppe af SMV’er, der hidtil ikke har været omfattet af disse krav?

En hel del – er vores påstand. Meget tyder på, at der vil komme øget pres, også på virksomheder, der ikke er omfattet. Både fordi bankerne, og den finansielle sektor i det hele taget, i højere grad efterspørger oplysninger som ligger udover de normale snævre økonomiske faktorer. Det gør de hovedsagligt, fordi der er stærk sammenhæng mellem virksomheder, der klarer sig godt på de ikke-finansielle parametre eller ESG-faktorer og på deres økonomiske performance. Det gælder på både kort og lang sigt. Derfor skal virksomheder, som vil låne til større investeringer altså allerede nu til at gøre sig klart, hvordan de kan arbejde og måske ikke mindst dokumentere arbejdet med de ikke-finansielle parametre.

 

Leverandører til større virksomheder oplever allerede nye krav

Når det regner på præsten, drypper det, ifølge et gammelt ordsprog, på degnen og derfor må SMV’erne samtidig være opmærksomme på de krav større virksomheder skal implementere. For de kommer til at sende kravene videre til deres leverandører. Tager vi eksempelvis kravet om at rapportere CO2-udledninger, bliver dette kun muligt for en stor virksomhed, hvis den også kan dokumentere det aftryk, dens leverandører har i relation til et givent produkt.

Det er endvidere værd at notere sig, at omfanget af virksomheder, som lovgivningen dækker, heller ikke er hugget i sten og det er meget realistisk, at vi vil se endnu en udvidelse antallet af virksomheder, som er juridisk forpligtet til at rapportere i fremtiden.

Slutteligt har man hidtil også gjort brug af et følg-eller-forklar princip, hvor virksomheder har skulle forklare, hvis ikke de har rapporteret på en given faktor. Dette er der også flere stemmer som for tiden udfordrer. Så bliver flere dele obligatoriske? Det er for tidligt at sige noget om, men man bør forberede sig på en ny situation, hvor de hårdeste krav, samlet set vil kunne koste danske virksomheder et trecifret millionbeløb. Om måneden!

 

Tidshorisont

Ændringer som de ovenfor foreslåede implementeres selvfølgelig ikke natten over. Men allerede nu kan man som virksomhed tage de strategiske briller på og overveje, hvordan de skærpede krav kan påvirke forretningen. Der er endnu heller ikke udmeldt nogen deadline for forhandlingerne om direktivet, men Dansk Erhverv forventer skærpede krav tidligst fra 2022.

Vil du vide mere om, hvordan din virksomhed forbereder sig bedst på de nye krav? Så kontakt Green Networks konsulenter på info@greennetwork.dk