Hvordan kan ressourceoptimering i din virksomhed skabe bedre bundlinje? Det kan du lære mere om til CSR Awards i Vejle d. 7. oktober, hvor Miljøstyrelsen i samarbejde med DI og Green Network inviterer til side-event om ”Cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet i praksis”.

Undersøgelser viser, at det økonomiske potentiale er stort for danske virksomheder, der sætter fokus på ressourceoptimering, og at de årligt vil kunne spare op mod 7 mia. kroner.

Derfor tilbyder Miljøstyrelsen deltagelse i syv rundbords-workshops til side-eventet ”Cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet i praksis”, hvor deltagerne på kort tid kan indhente relevant viden og inspiration om ressourceeffektivitet i praksis.

Få hands-on eksempler

Formålet med side-eventet er at skabe opmærksomhed og debat omkring en effektiv udnyttelse af råvarerne i danske produktionsvirksomheder og hvordan virksomheder kan udvikle grønne forretningsmodeller og cirkulære løsninger.

Til side-eventet vil erfarne virksomheder give hands-on eksempler på konkrete besparelsespotentialer og forretningsmuligheder, mens DI vil perspektivere den nationale dagsorden for cirkulær økonomi og produktivitet på baggrund af en analyse af forretningsmulighederne i danske virksomheder.

Deltagerne har mulighed for at skræddersy deres eget program til side-eventet ved at deltage i de rundbordsworkshops, der er mest interessante for dem.

Se det fulde program og læs mere om side-eventet her.

Tilmeld dig til side-eventet her.