AGA diplomoverrækkelse 2015 (3)For 37. gang skal medlemmer i Green Network have diplom som bevis på deres indsats for øget miljøvenlighed, bedre arbejdsmiljø og socialt engagement. 13 medlemmer skal i år have diplom, som overrækkes hjemme hos virksomhederne.

Green Network kommer på besøg

Som noget nyt kommer vi i år på besøg og uddeler diplom og flag hjemme hos hver enkelt af de 13 virksomheder, som skal have diplom. Det betyder, at vi ikke afholder et fælles diplomarrangement. Til gengæld bliver der bedre mulighed for at fejre overrækkelsen sammen med hele virksomheden, når vi kommer på besøg. Samtidig vil vi tage billeder og formidle begivenheden til resten af Green Network netværket og den lokale presse i det pågældende område.

Følgende virksomheder modtager diplom i løbet af juni måned:

 

 

  • AGA A/S – Arbejdsmiljø
  • ALFIX A/S – Miljø
  • Carlsberg Danmark A/S – Miljø
  • Caverion A/S – Miljø
  • Danepork – Miljø
  • Danpo A/S i Give – Arbejdsmiljø
  • Horsens Kraftvarmeværk – Miljø
  • Kaj Madsen Fjelstrup A/S – Miljø
  • Lantmännen Danpo i Aars – Arbejdsmiljø
  • Fournaise A/S – Miljø
  • PRI-DANA Elektronik A/S – Miljø
  • Saint-Gobain A/S – Miljø & arbejdsmiljø
  • Schneider Electric IT Denmark – Miljø & arbejdsmiljø
  • Skansebakken – Bæredygtighed

Virksomhederne har kortlagt henholdsvis deres miljøpåvirkning, arbejdsmiljø eller sociale engagement i selvstændige redegørelser eller i én samlet bæredygtighedsredegørelse. Sidstnævnte gælder for de virksomheder, der har kortlagt alle tre områder. Virksomhederne har desuden opstillet mål og handlingsplaner for de kommende to års arbejde med deres udvalgte indsatsområder.Medlemmer, som skal have diplom, vil blive kontaktet af Green Network.

Vi glæder os til at tage på turné rundt i landet for at overrække diplomer til vores medlemsvirksomheder.

Med venlig hilsen

Kenneth Hald Jensen

Adm. direktør i Green Network

Læs også:

Centrum Pæle sætter miljøet i centrum

Trekantsvirksomheder hædres for samfundsansvar

Green Network har tilpasset sig virkeligheden