daka_sariagroup_rgb_smallDaka Denmark har pr. 01.10.2016 ansat agronom Peter Dammegaard til håndtering af salg og markedsføring af cirkulære gødningsprodukter under navnet Øgro.

Daka Denmark satser på at øge sin markedsandel på det danske marked for recirkulerede gødningsprodukter. Derfor er Peter Dammegaard den 01.10.2016 blevet ansat til at sætte fokus på salg og udvikling af Øgro, en produktserie af organiske gødninger, der primært henvender sig til økologiske planteavlere. Peter er uddannet agronom, og har mange års erfaring fra grovvarebranchen og konsulentvæsnet specielt med kompetencer inden for planteavl og driftsøkonomi. Peter kommer fra en stilling som salgskonsulent i DLG.

Daka Denmark vil gerne tilbyde stærke løsninger til økologiske planteavlere og bidrage til at øge væksten i Danmarks økologiske produktion. Derfor er det Peters opgave at være i kontakt med de økologiske planteavlere, og udbrede kendskabet til de produkter Daka Denmark tilbyder”. Bjarne Foged Larsen – Product Manager, Øgro – Daka Denmark A/S

Økologi rimer på cirkulær økonomi
Daka Denmark ønsker at øge salget af gødningsprodukter produceret af kødbenmel fra det danske landbrug og sikre at organiske næringsstoffer såsom kvælstof og fosfor på transparent og sikker vis recirkuleres i deres oprindelige kredsløb. Samtidig ønsker vi at imødekomme de udfordringer, som økologien i dag oplever i forhold til manglende næringsstoffer kombineret med en generelt stigende efterspørgsel på økologiske produkter fra forbrugerne. Derfor mener vi, at det er oplagt at udnytte, de store mængder af kødbenmel, som allerede er tilgængelig i Danmark i dag.  Daka Denmark lancerer officielt Øgro på Agromek i slutningen af november.

 

Læs også:

Forretningsudvikling med cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi er ikke så firkantet