Eltwin A/S er ny partnervirksomhed i Green Network
Eltwin A/S udvikler, producerer og sælger elektronikkomponenter til automation. Virksomheden er specialister inden for hastighedsregulering af AC og DC-motorer samt elektroniske styringer, og er samtidig markedsledende inden for energioptimering af elektriske motorer.
Herudover udvikler og producerer Eltwin en serie af intelligente styresystemer, der er med til at optimere ventilationsbehovet i både industri og bolig, hvilket bidrager til energibesparelser hos brugeren. Endelig er Eltwin en af markedets største producenter af automatiske tænd/sluk lyskontakter.
Hos Eltwin er bæredygtighed og CSR allerede en grundlæggende del af forretningen, og virksomheden arbejder med området på mange fronter. Derfor var et partnerskab i Green Network helt nærliggende:
” Vi har valgt at blive partner i Green Network, da der tilbydes et bredt udvalg af kurser inden for både miljø, arbejdsmiljø og CSR generelt. Vi er både ISO9001, 14001 og DS49001 certificeret, og planlægger arbejdsmiljø og energiledelse pr. maj 2016. Vi ønsker derfor samarbejdspartnere og udbygning af netværk, da vi ved, at sammen står vi stærkere” siger Pia Byrial, Quality- and Environmental Manager i Eltwin A/S om partnerskabet i Green Network.
Eltwin har base i Risskov ved Aarhus og beskæftiger ca. 150 medarbejdere.
Læs mere om Eltwin her.