Det er os en glæde at kunne byde velkommen til Grønbech & Sønner A/S i Green Network

Grønbech & Sønner A/S er et handels- og ingeniørfirma, som dækker forskellige forretningsområder såsom rustfrit stål, metaller, spuns, pumper, ventiler, aktuatorer, doseringsanlæg og service.

Siden 1828 har Grønbech & Sønner været en væsentlig og kompetent samarbejdspartner med fokus på fleksibilitet, indsigt og evnen til at finde holdbare løsninger inden for sine kompetenceområder.

Grønbech & Sønner er ISO 9001:2008 certificeret og repræsenterer leverandører af velkendte kvalitetsprodukter, der opfylder kundernes krav til sikkerhed, kvalitet og miljø.

”Vi er blevet medlem af Green Network, fordi vi ønsker at holde vores viden om CSR opdateret – og med et medlemskab kan vi gøre brug af Green Networks arrangementer og værktøjer”, fortæller Pia Jørgensen, QHSE-koordinator hos Grønbech & Sønner, om medlemskabet hos Green Network.