A78 Arkitekter

Det er os en glæde at kunne byde velkommen til A78 Arkitekter i Green Network.

A78 Arkitekter er et team af engagerede arkitekter og konstruktører, der beskæftiger sig med byggeopgaver overalt i Danmark og især i det sønderjyske. At levere totalløsning og rådgivning, der giver kunder overblik og sikkerhed, har været drivkraften for A78 Arkitekter siden virksomheden blev dannet i 1978. Virksomheden har et stærkt engagement i at integrere bæredygtige løsninger i byggeriet. Energi, innovation og forandring står øverst på listen. A78 Arkitekter’s fundamentale styrke er, i sin enkelthed, levering af et totalkoncept bestående af totalrådgivning og projektstyring med fokus på bruger- og bygherreinddragelse.

”Vores arbejdsområde strækker sig ”fra ide til virkelighed” med udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang til det specifikke projekt. Alle projekter udvikles på baggrund af ambitiøse krav til arkitektur, energi og miljø. Vi arbejder med en researchbaseret tilgang, hvor både miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter undersøges og afklares i processen. Med medlemskabet hos Green Network får vi mulighed for at udvikle og forbedre os på mange fronter, og dermed sende et stærkt signal til omverdenen” udtaler Thorkild C. Hansen, direktør i A78 Arkitekter.